torsdag den 12. januar 2012

Farvel Diva



I går sagde Berit farvel til Diva. Hun blev 13 år og 8 måneder og fik et langt og indholdsrigt liv med masser af agility. Diva var oprindelig min hund, og jeg havde stor glæde af hende i mange år. Vi var på landsholdet i agility sammen 3 år 2002-03 og 2004. I Italien 2004 fik vi en flot 12. plads. Da jeg flyttede til Jylland havde jeg ikke tid og penge til at tage til så mange stævner og udtagelser, og Berit meldte sig som træningspartner til Diva. Diva lagde jo aldrig skjul på, at det var agilityen, der var vigtigst, så var det mindre vigtigt, hvem der førte an. Hun var også med til at vinde Nordisk holdguld med Gitte Hoffmeister som fører :-)

Fra 2005 og frem løb Berit meget med Diva, og Diva boede i længere og længere perioder hos Berit, hvor Diva var dronningen, som måtte det hele - og hun nød det til fulde. Til Divas 10 års fødselsdag blev ejerskabet derfor overdraget til Berit - det var vist en ting, som Diva ville ønske sig.

Kære Diva - du vil altid blive husket!







1 kommentar:

  1. Snøft og hulk!

    Efter lige at have postet mit eget farvel-diva-blog-indlæg (som tog mig lidt tid at skrive) læser jeg så dit, og tårerne triller ned af mine kinder.

    Diva glemmer man aldrig!!

    Louise, Tak er kun et fattigt ord!!

    SvarSlet