Agilitysynder...

Synes lige, at jeg ville dele en lille betragtning hørt i tv fra en komponist for et stykke tid siden. Betragtningen kan overføres til mange ting, vi beskæftiger os med i livet!

Løst genfortalt lød det sådan her fra komponisten, når han stod overfor et nyt nervøst orkester: "Der findes 2 slags synder: Almindelige og Dødssynder! Hvis I spiller forkert eller falsk på Jeres instrument, så er det en synd. Men hvis I spiller fejlfrit og kedeligt, er det en Dødssynd!"

Det er store ord, men idéen er jo god nok.

Kom også til at tænke på ovenstående som tilskuer til VM i agility. Der er jo megen snak om handlingsmetoder og stil, og vi er også kommet langt i stræben efter kortest vej rundt for hunden osv. Dog var det tydeligt på nogle ekvipager, at udseende og stil var vigtigt og at satsning ikke var "i blodet" :-)
Handling tilpasset hunden må være det optimale!
Jeg så f.eks. en sheltie styret rundt på banen i "Lee Gibson" stil, hvilket den bestemt ikke blev hurtigere af. Det så da vældig "nydeligt" ud, men ikke just tilpasset hunden og ej max udnyttelse af potentiale.

Jeg synes, de danske deltagere gjorde det flot og virkelig pressede på!

Som løber i den hjemlige andedam - specielt i lille og mellem klasse - skal man dog lige hanke op i sig selv en gang imellem. Vi har jo desværre ikke så mange deltagere i klasserne, som f.eks. Sverige, så med en lille eller mellemhund, kan man komme meget langt ved at "spille sikkert", og træningen i max pres og "fuld skrue" kan være svær at få. Men ved at tænke lidt på ovenstående citat, er vi vel et lille stykke på vejen hver især :-) og måske får vi endnu flere i fremtiden, der kan gi' den gas på de "store baner".

Man skal turde tabe for at VINDE !